Tinderhøj Skole holder åbent hus den 21. oktober kl. 17.30-19.00. Det er kun for forældre
Rødovre Kommune byder jer og jeres barn velkommen til skolestart på en af kommunens folkeskoler.
Alle børn skal modtage undervisning fra august måned i det år, det fylder 6 år. I Rødovre starter børnene deres skoleliv i SFO’erne fra 1. maj, hvor de kan lære skolen, SFO’en, voksne og børn at kende henover sommeren.
Indskrivningen til børnehaveklasse 2026/2027 sker i ugerne 43, 44 og 45. Hvis dit barn har alderen til skolestart i 2026, vil du modtage brev i e-boks i starten af oktober 2025 med information om indskrivningen og orienteringsmøder på skolerne.
Rødovres seks almene folkeskoler er overgået til ét fælles skoledistrikt frem til og med skoleåret 2027/2028. Det betyder, at der bl.a. er indført søskendegaranti, og at børnene ikke længere er tilknyttet en bestemt distriktsskole. I stedet fordeles børnene efter forældrenes skoleønsker samt fire fordelingskriterier.
Læs mere om baggrunden for det fælles skoledistrikt her
Der er udarbejdet et digitalt kort, hvor det er muligt at måle afstande fra hjemadresser til skolerne. Klik her for at komme til det digitale kort
I kan snart læse mere om skolestart i folderen 'Velkommen i skole 2026', som er på vej.
Spørgsmål og svar om skoleindskrivning. Læs her